Medlem af

Frederiksholm Net er et “non profit” foretagende som ikke tjener på de ydelser der leveres.

Vi er en demokratisk forening, som nedtager tv- & radio signaler til vores medlemmer uden at skulle tjene penge på det. Vi råder i øjeblikket over 4 parabolantenner, som leverer signaler til mere end 1750 husstande og haveforeninger i Kongens Enghave / Sydhavnen.

Vi begyndte i 1989, da ‘Antenneforeningen Frederiksholm’ blev stiftet af fremsynede beboere i Frederiksholm, og har løbende tilpasset os udviklingen – f.eks. m.h.t. teknisk udstyr og kapacitet.

Også i dag, hvor mediebilledet er i rivende udvikling, holder vi øje med de nye tendenser for at give vores medlemmer et tidssvarende udbud af tv- og radio-kanaler, set-top-box-tjenester, internet og telefoni.

Det tekniske ligger i hænderne på professionelle, vi har en fast servicekontrakt med Canal Digital, som rykker ud, hvis der sker udfald eller andre forstyrrelser.

I 2002 udbyggede vi vores net, så vi også kan levere billig telefoni og bredbånd til de afdelinger, der ønsker at være med i denne ordning.

Foreningens regnskaber ligger også i professionelle hænder, idet vi har en fast aftale med AKB-Frederiksholm – de stiller en ejendomsleder til rådighed som fungerer som vores forretningsfører.

Det er beboerne der bestemmer i Frederiksholm Net.

Foreningen er ledet af en bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling blandt brugerne. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet. Adgang og stemmeret til generalforsamlingen har alle beboere fra de tilsluttede boligafdelinger.

Generalforsamlingen vælger halvdelen af bestyrelsen hvert andet år, d.v.s. hvert bestyrelsesmedlem bliver valgt for en 2-årsperiode.

Udfald på Eurosport og MTV

Vi har udfald på Eurosport og MTV i øjebliket grundet defekt aircondition.

TV2 Sport

TV2 Sport overtog d. 1. maj 2009 Showtime’s kanalplads

3Puls som prøvekanal

3 Puls, Viasats nye kanal, vises gratis resten af året på prøvekanalen. I forvejen vises SBS-kanalen 6’eren gratis på SBS Nets gamle kanal resten af året.

Antennenet er blevet kvalitetskontrolleret

Antennenet er blevet kvalitetskontrolleret inden overgangen til digitale TV-signaler.

Der skal udskiftet enkelte dele i antennenettet, og der kan opstå kortvarige signaludfald i dagtimerne.

Svenske kanaler

Den 15. oktober 2007 slukker Svensk TV1 og TV2 samt TV4 for det analoge signal og overgår til digitalt signal. Det betyder at der skal ske nogle ændringer i modtagelsen af signalet i hovedstationen. Vores serviceleverandør er bestilt, men der kan komme forekomme sort skræm i en kort periode.

ComX

Mange har sikkert i weekenden fået en informationsfolder inde af døren fra ComX. Bestyrelsen har med stor interesse læst folderen og været inde på ComX’s hjemmeside. Vi har prøvet at lave nogle få sammenligner både på priser og udbud på eksempelvis TV-kanaler og internet/telefoni.

BOXDanmark

Regeringen har skudt en kampagne om at der bliver slukket for det analogsignal i efteråret 2009. Det betyder at alle danskere skal have en box for at kunne se TV i fremtiden, eller et digitalt TV med kort-læser.

Derfor har Frederiksholm Net sammen med andre antenneforeninger i Danmark været medstifter af et nyt selskab der kan levere digitalt tv til medlemmerne.

TV2 Sport med sort skærm. Hvorfor nu det?

TV2 Sport vises ikke efter den 18. april. Det er grundet at Viasat og TV2 ikke ønsker at tilbyde den nye sportskanal TV2 sport som gratis prøvekanal.

Generalforsamling 2007

Generalforsamling 2006